Facts om bruttolønsordningen

Bruttolønsordningen er individuel og aftales mellem de enkelte medarbejdere og arbejdsgiver. Man skal dog passe på at produkterne anses for multimedier i lovens forstand, da der ellers udløses almindelig indkomstskat af aktivernes værdi.

En bruttolønsnedgang skal være en lønperiode; typiske 12 eller 24 måneder. Der er fordele og ulemper i at anvende den ene eller den anden. Arbejdsgiver kan med 12 måneder være mere sikker på at få sin investering igen, hvor 24 måneder vil gøre lønnedgangen væsentligt mindre for medarbejderen.

For at ordningen godkendes af SKAT skal virksomheden påtage sig en reel risiko. Det vil blandt andet sige at medarbejderne har mulighed for at træde ud af ordningen ved en eventuel fratrædelse. Der vil dog i denne situation være mulighed for at tilbyde medarbejderen udstyret til markedspris på det pågældende tidspunkt. Men der vil altid være en reel risiko for at arbejdsgiver ”brænder” inde med udstyr, og derved påføres en udgift.

Det er vigtigt at huske på, at udstyret stilles til rådighed – og altså ikke er medarbejderens eje. Heller ikke efter endt bruttolønsnedgangsperiode. På dette tidspunkt kan medarbejderen vælg at købe udstyret til markedspris og derved overtage udstyret. Eller forsætte med at have rådighedsretten, uden dog at blive bruttolønstrukket.

 

Det er værd at bemærke at bruttolønsnedgangen er helt uafhængig af udgiften til det aktiv som stilles til rådighed. Arbejdsgiver kan derfor fastsætte et hvilket som helst bruttolønsnedgangsbeløb.

Endvidere skal arbejdsgiver også tænke på at udstyret skal forsikres i virksomheden.

Skattemæssigt vil udstyret skulle afskrives som ethvert andet aktiv i virksomheden.